Trivselspolitik for Sankt Birgitta Skole

FORMÅL

Hvad vil vi med vores trivselspolitik?

På skolen prioriterer vi trivsel og antimobning meget højt, da vi ved fra forskellige under­søgelser, at de menneskelige konsekvenser er store for det enkelte barn, der udsættes for mobning. Derudover tager vores formålsparagraf udgangspunkt i, at ”Skolen har sit særlige kendetegn til formål, at skabe et værdibaseret skolemiljø, hvor Evangeliets ånd af frihed og kærlighed er levende”, samt ”På skolen skal eleven i frihed udvikle sine evner og særlige potentialer til gavn for den enkelte og fællesskabet”

Nedenstående er resultatet af et tæt samarbejde mellem bestyrelsen, elevrådet, det pædagogiske personale og ledelsen og er at betragte som handleplan mod mobning og som grundlag for skolen principper for trivselspolitik.

 

BEGREBER

Hvad forstår vi ved trivsel og den gode skoledag?

Alle har et ansvar for, at gøre dagen god for sig selv og de andre. Derudover er følgende skolens forståelse af trivsel:

 

Hvad forstår vi ved mobning?

En person er mobbet eller plaget, når han eller hun gentagne gange og over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer.

 

Hvad forstår vi ved konflikter?

Konflikt er en uoverensstemmelse, der giver spændinger mellem enkelte individer.

 

 

En elev, der henvender sig med en konflikt til en voksen på Sankt Birgitta Skole, vil altid blive hørt. Den voksne vil prøve at hjælpe eleverne med deres konflikt.

 

Hvad forstår vi ved drillerier?

 

Drillerier er ment kærligt og sagt for sjov.

Drillerier er godmodig tilgang til et andet menneske med ”et smil på læben og glimt i øjet”, der egentlig tilkendegiver, at man godt kan lide vedkommende og på ingen måde har til hensigt at nedgøre eller skade den anden fysisk såvel som psykisk.

 

Drillerier er med til, på en positiv måde, at frigøre energi og ”lette stemningen” i det sociale rum.

 

Drilleri er tilladt, men man skal være klar over, at drilleri indbefatter en afsender og en modtager.

 

Er modtageren ikke modtagelig for drilleri, kan det opfattes som mobning, hvilket ikke har været hensigten. Derfor skal barnet være bevidst om, at der er tale om drilleri efter ovenstående definition og at man samtidig skal være modtagelig for drilleri. Det er altså vigtigt, at modtageren ikke opfatter alt som mobning. Til gengæld er det også vigtigt, at afsenderen ikke forsøger at maskere mobning som drilleri.

 

Hvad forstår vi ved digital mobning?

 

Digital mobning er, når udstødelse, markeret via digitale medier, praktiseret og koordineret mellem en eller flere personer i en gruppe med samme tilhørsforhold.

 

FOREBYGGELSE

Hvad gør vi for at fremme børnenes sociale trivsel og modvirke mobning?

 

 

FRI FOR MOBBERI

 

Mobning handler ikke om onde børn, men om de usunde mønstre, der kan være i en klasse/gruppe. Derfor er det vigtigt at skabe en kultur, hvor gode børnefællesskaber sættes højt.

På skolen arbejder vi med 4 grundværdier:

 

1. Tolerance: Børn skal lære at se og acceptere forskelligheder i en gruppe. De skal se hinanden som

ligeværdige og forstå, at det er en styrke for en gruppe, at der findes forskelligheder.

2. Respekt: Det vil sige at tage hensyn til alle børn i gruppen og behandle alle ens.

3. Omsorg: At udvise interesse, medfølelse, bekymring og hjælpsomhed over for andre.

4. Mod: Til at sige fra og markere egne grænser og sige til, når man ser børn, der overskrider andres

grænse.

Vi bruger Red Barnets ”Fri for mobberi- kuffert”. I denne kuffert er samlet en mængde materiale, som kan bruges forebyggende af de yngste klassetrin

 

Hvad er barnets/elevernes rolle?

 

Hvad er forældrenes rolle?

Vi har et velfungerende kontaktnet både mellem forældrene og mellem skole og hjem. Det er en del af institutionens kultur, at forældre kan henvende sig til hinanden, hvis børn mistrives, på samme måde som SFO/skolen henvender sig til forældrene. Dette meldes ud til alle forældre, eksempelvis i forbindelse med forældremøder, samt ved den personlige samtale med skolens ledelse ved indmeldelse.

 

Ved at forældrene tager et medansvar for barnets sociale udvikling i SFO/skolen, og at forældrene deltager i skolens arrangementer Mobning er også et forældreansvar. Det er vigtigt, at man i hjemmene taler om, hvad mobning er, og hvordan det kan undgås. Forældrene har stor mulighed for positiv påvirkning. Vælg gerne følgende princip for omtalen af andre: ”Sig noget pænt, ellers ti stille”.

 

Give sit barn opmuntring til at støtte og forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv. Være åben, positiv og hjælpsom når andre forældre fortæller, at deres barn har problemer. Det er vigtigt, at forældregruppen på årgangen eller i den enkelte klasse vedtager fælles regler om eksempelvis arrangementer, som fremmer fællesskabet.

 

At forældrene er opmærksomme på børnenes signaler og kontakter skolen, hvis de fornemmer, at der er noget i vejen. Det er også vigtigt, at forældrene støtter børnene i at udvikle et bredt socialt netværk. På den måde bliver man ikke så sårbar, som hvis man kun har få venner.

 

Deltager aktivt i klassearrangementerne til fremme for klassens sociale trivsel og udbygning af klassens sociale samvær. Indfører socialfødselsdagspolitik. Når der holdes fødselsdag er det for alle børn i klassen.

 

SYV FORÆLDRETIP (fra fri for mobberi)

Børn har brug for gode kammerater for at trives og udvikle sig. Når børn lærer, hvordan de er gode kammerater, forebygger vi samtidig mobning på længere sigt.

Det er en udbredt opfattelse, at årsagen til, at et barn bliver mobbet, findes i barnet selv eller hos den, der mobber. Men forskning viser, at mobning ikke opstår på grund af enkelte børn, men fordi der ikke er plads til at være anderledes i børnegruppen.

I et godt børnefællesskab er tolerancen og respekten for hinanden så høj, at børnene kan se ud, hedde og være præcis, som de er, og i et godt fællesskab har børnene øje for, at alle kan bidrage med noget til fællesskabet.

Det gode børnefællesskab hjælper alle børn til at trives, og et godt fællesskab er modstandsdygtigt over for mobning. Derfor gør du noget godt for dit barn, når du gør noget for fællesskabet.

Som forælder spiller du en vigtig rolle som guide og rollemodel for dit barns sociale liv. Når du bakker op om børnenes sammenhold og fællesskaber og samtidig støtter dit barn i at vise omsorg og være modig og sige fra, når hun eller han er vidne til udelukkelse og drilleri, så gør du en forskel i forebyggelsen af mobning.

Hvis du følger - og gerne diskuterer med de andre forældre - Fri for Mobberis syv gode forældreråd, er du godt på vej til at sikre, sikre, at alle børn – også dit eget – bliver en del af fællesskabet.
 

  1. Støt dit barn i at lege med forskellige – både i børnehaven/skolen og i fritiden
    Det styrker børnenes fællesskab og forebygger mobning, når børnene kender hinanden godt på kryds og tværs. Når du gør en ekstra indsats for at få legeaftaler med alle – også dem, dit barn ikke plejer at lege med – så er du med til at sikre alle børn en plads i fællesskabet.
     
  2. Tal ordentligt om og til andre børn, forældre, pædagoger og lærere
    Børn spejler sig i deres forældre, og hvis du er positiv over for børnehaven/skolen, pædagogerne, lærerne, kammeraterne og deres forældre, så vil dit barn også være det. Sig fx hej til alle – både børn og voksne – når du bringer og henter dit barn, og lær kammeraternes navne at kende.
     
  3. Hold arrangementer for alle
    Fødselsdage betyder meget for børn. Det gør både ondt på det barn, der ikke inviteres med, og på det barn, som ingen gæster får. Bestræb jer på at invitere hele stuen/klassen – eller alle piger eller alle drenge – når I holder fødselsdag eller andre fester, og prioritér, at dit barn kan være med, når andre inviterer.
     
  4. Støt dit barn i at reagere, hvis en kammerat bliver udsat for noget uretfærdigt
    Børn, der ikke er en del af børnefællesskabet, har brug for en håndsrækning og en invitation fra en kammerat. Ros dit barn, når hun eller han hjælper en kammerat, der har brug for det. Børn, der har mod til at sige fra, og som er gode til at hjælpe og trøste andre, vokser indeni.
     
  5. Vis interesse for dit barns digitale liv
    Børn ved, hvordan de betjener medier, men forstår dem ikke altid. Derfor har de brug for vejledning fra voksne. Vær nysgerrig og leg med – og tal med dit barn om, hvordan man også i den digitale verden udviser omtanke over for andre.
     
  6. Spørg ind, hvis dit barn er ked af noget
    Anerkend dit barns følelser, men husk også, at der altid er flere sider af samme sag. Hjælp dit barn til at tænke over, om andre børn kunne have oplevet tingene på en anden måde i forbindelse med en konflikt og tal evt. med andre forældre, en lærer eller pædagog, inden du reagerer på en konflikt.
     
  7. Vær åben og positiv, hvis andre forældre fortæller om deres barns udfordringer 
    Det er meget svært at fortælle, at ens barn er ked af det eller har problemer i børnehaven/skolen og fx har brug for legeaftaler og kammerater. Vis interesse og åbenhed – så bliver det lettere for alle.

 

INDGRIBEN

Hvordan griber vi ind, hvis vi oplever mistrivsel hos én eller flere børn/elever?

Hvad gør vi helt konkret, når mobning er konstateret?

 

og at der indledes en dialog med hjemmet.

 

For de direkte involverede?

 

LEDELSENS ROLLE

Hvis der opstår konkrete problemer i forbindelse med det psykiske undervisningsmiljø, i form af mobning el. lign., er ledelsen forpligtet til at lave en handleplan, hvoraf det fremgår, med hvilke foranstaltninger problemerne effektivt skal bringes til ophør. En handleplan skal i øvrigt også laves, hvis ledelsen, eller en elevs forældre, anser det for nødvendigt som følge af elevens bekymrende tilstand eller adfærd, herunder sygdom og fravær, på grund af problemer med det psykiske undervisningsmiljø.

Ledelsen skal udarbejde handlingsplanen senest 10 arbejdsdage efter der er modtaget oplysning om problemerne. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor en medarbejder på skolen første gang skriftligt eller mundtligt modtager oplysning om problemerne.

Hvad gør ledelsen for at fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning?

 

Hvornår går ledelsen ind i konkrete problemstillinger?

 

Undervisningsmiljøvurderinger: